OM NUDGING
Nudging er baseret på nogle teknikker, som får folk til at ændre handling ubevidst. Der er ikke kun én måde at nudge på. Nudging baserer sig på to systemer. Det automotoriske system eller "autopiloten" (vaner, reflekser) og det refleksive system (intentionel handling).
1. type nudging
Første type nudging tager sigte i, at nudge folk uden at lægger mærke til det. Det vil sige at man "skubber" til autopiloten. Det refleksive system aktiveres altså ikke. Det refleksive system fungerer således, at handlingen foregår med vilje eller med en bestemt hensigt. Et eksempel kan være, at man udskifter nogle store tallerkener med nogle små tallerkener. Processen skal gå relativt langsomt, så folk ikke lægger mærke til udskiftningen. Folk ville ikke føle sig små snydt, fordi de ikke lægger mærke til, at størrelsen på tallerkenen langsomt bliver ændret. Dette fører til lavere kalorieindtag og mindre madspild.
2. type nudging:
Type to nudging sigter efter, at ændre vores adfærd ved at rette vores bevidsthed mod adfærden. Altså gøre os selv klar over hvad vi foretager os. I visse sammenhænge kan 2 type nudging hjælpe os med at tage hensynsmæssige beslutninger, i stedet for de uhensynsmæssige som ofte styres af vores autopilot. Lad os tage et mandetoilet som eksempel. Tit ligger der tis på gulvet omkring toilettet. Her kan nudging type 2 være en hjælp.
3. type nudging:
Type 3 Nudging går lidt ud på det samme som 2 type. 3 type kan være, hvor man hænger en plakat op, hvorpå der for eksempel kan stå, at hvis du går fem gange op og ned af et bestemt antal trapper, forbrænder du en cheeseburger. Et andet eksempel er, hvis man angiver antal kalorier på en menu. Det får os til at fokusere på vores valg og personlige sundhed.
De hurtige og langsomme hjerneprocesser
Vi mennesker tænker i to hjerneprocesser. Den hurtige og langsomme hjerneproces. Lad os tage et eksempel, for at forstå og finde ud af, hvad det er og hvordan det fungere. Vi kender alle sammen til det lille grønne nøglehulsmærke. Det lille grønne nøglehulsmærke påvirker vores hurtige hjerneproces. Det vil sige, at når vi handler ind og vi skal have noget sundt, gider vi ikke kigge bag på posen og læse hvad der er sundest. Vores blik fanger hurtigt det lille nøglehulsmærke. Vores hjerne tænker hurtigt nøglehulsmærket = sundt! Og varen ryger i kurven. Det samme sker, når vi skal regne et regnestykke. 50 x 45 hvad er det?, hvad er det? Kom nu. Her påvirkes den hurtige hjerneproces, hvilket gør at man ikke kan regne stykket ud. Hvis man haster en til, at regne regnstykket kan man ikke regne det ud, fordi man skal bruge den langsomme hjerneprocess. Men hvis i får tid, kan i sagtens.
I den hurtige hjerneproces tænker man automatisk og man har let ved at finde en løsning.
Interview med ekspert Henrik Hopff
Hvad sker der med hjernen når vi bliver nudget?
Man tricker hjernen til at tage et andet valg. Får den til at skyde en genvej til noget mere attraktiv. F.eks. skal vi tage trappen eller rulletrappen?. Vi burde tage trappen. Det er sundere for os og den er billigere at etablere. Men hjernen tænker at den vil tage den vej som den plejer. Rulletrappen. Sådan reagerer hjernen spontant. Nudging kan gøre sådan, at det er sjovere at tage trappen. Hvis nu man sætter fartstriber på trappen, eller får trappen til at se mindre ud, så tænker vi, når ja det er også hurtigere og sjovere at tage trappen. Så bliver vores hjerne snydt, til at gøre det vi dybest set gerne vil. Sådan er det med nudging.
Tror du at nudging bliver en del af Danmarks fremtid?
Helt klart, det er jeg ret overbevist om. Rigtig mange offentlige arbejdspladser er nødt til og er allerede igang med det.